Så gik de forskellige arbejdshold i gang. Ypperstepræsten Eljashib og de andre præster genopbyggede Fåreporten, satte portfløjene på plads og indviede den. Desuden reparerede de muren hen til Meatårnet, som de indviede, og videre til Hananeltårnet.
Fiskeporten blev bygget af Senaʼas sønner. Rammen blev konstrueret af store bjælker, som portfløjene blev sat fast i. Desuden lavede de bolte og tværstænger.
Ved siden af dem var der et arbejdshold under ledelse af Meremot, en søn af Urija, som var søn af Hakkotz. Næste hold blev ledt af Meshullam, en søn af Berekja, som var søn af Meshezabel, og det næste igen var under ledelse af Zadok, en søn af Baʼana.
Den Gamle Port blev repareret af Jojada, en søn af Pasea, og Meshullam, en søn af Besodeja. De konstruerede en ramme af bjælker, satte portfløjene i rammen og sikrede porten med bolte og tværstænger.
Ved siden af dem arbejdede Melatja fra Gibeon og Jadon fra Meronot som ledere af et arbejdshold fra byerne Gibeon og Mitzpa, frem til det hus, som blev brugt af guvernøren vest for Eufratfloden.
Næste hold var under ledelse af guldsmeden Uzziel, en søn af Harhaja. Derfra og hen til hvor det brede stykke af muren begynder, arbejdede et hold under ledelse af Hananja, en af salveblanderne.
Folkene fra Zanoa genopbyggede Dalporten under ledelse af Hanun. De konstruerede en ramme af bjælker, satte portfløjene i rammen og sikrede porten med bolte og tværstænger. De reparerede også 450 m af muren helt hen til Møgporten.
Møgporten tog Malkija, en søn af Rekab, sig af. Han var leder for Bet-Kerem distriktet. Han genopbyggede porten og satte portfløjene i med deres bolte og tværstænger.
Shallun, en søn af Kol-Hoze, der var leder for Mitzpa distriktet, genopbyggede Kildeporten, lavede taget over den og satte portfløjene på plads med deres bolte og tværstænger. Derefter reparerede han muren fra Shela-dammen til paladsets have og trappen, der fører op til Davidsbyen.
Ved siden af ham arbejdede Nehemias, en søn af Azbuk, der var leder for halvdelen af Bet-Zur distriktet. Han genopbyggede muren hen til Davids gravsted, den kunstigt anlagte dam og heltenes hus.
Derefter fulgte et arbejdshold af levitter under ledelse af Rehum, en søn af Bani. Efter dem arbejdede Hashabja, der var leder for den ene halvdel af Keila distriktet. Han havde ansvar for genopbygningen af sit eget område.
Det næste arbejdshold var under ledelse af Ezer, en søn af Jeshua, der var leder for selve byen Mitzpa. De arbejdede også på strækningen over for våbenarsenalet, hvor muren drejer skarpt, så der dannes et hjørne.
hvorfra Palal, en søn af Uzaj, fortsatte til fundamentet under paladsets øvre tårn ved vagthusene. Derefter fulgte Pedaja, en søn af Parosh, som sammen med tempeltjenerne fra Ofelhøjen byggede i østlig retning til Vandporten og tårnet, hvorfra tempelområdet blev overvåget.
Zadok, en søn af Immer, genopbyggede også muren ud for sit eget hus, og efter ham fulgte Shemaja, en søn af Shekanja, der til daglig stod vagt ved Østporten.
Guldsmeden Malkija byggede muren helt hen til huset over for Mønstringsporten, som blev brugt af tempeltjenerne og købmændene, og videre til hjørnet med tagrummet.
mens hans landsmænd og Samarias officerer hørte på det. „Hvad i alverden bilder de elendige judæere sig ind?” sagde han. „Tror de, at de kan bygge muren op på en enkelt dag, hvis bare de ofrer til deres Gud? De kan da ikke bygge noget af de forbrændte murbrokker, de graver frem fra ruindyngerne.”
Da bad jeg: „Herre, hør hvordan de gør nar af os! Lad dem selv blive gjort til nar. Lad dem få lov at prøve, hvordan det er at blive ført i eksil i et fremmed land.
Så fortsatte vi med at arbejde på muren hele vejen rundt om byen. Den var allerede oppe i halv højde, for der var en god arbejdsmoral, og alle arbejdede hårdt.