Dansk Bibel 1871
|
| 1 |
| Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde: |
| 2 |
| "Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret? |
| 3 |
| Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke få Skam? |
| 4 |
| Du siger: "Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!" |
| 5 |
| Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig, |
| 6 |
| kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld! |
| 7 |
| Har du loddet Bunden i Gud og nået den Almægtiges Grænse? |
| 8 |
| Højere er den end Himlen hvad kan du? Dybere end Dødsriget - hvad ved du? |
| 9 |
| Den overgår Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet. |
| 10 |
| Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham? |
| 11 |
| Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpå, |
| 12 |
| så tomhjernet Mand får Vid, og Vildæsel fødes til Menneske. |
| 13 |
| Hvis du får Skik på dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham, |
| 14 |
| hvis Uret er fjern fra din Hånd, og Brøde ej bor i dit Telt, |
| 15 |
| ja, da kan du lydefri løfte dit Åsyn og uden at frygte stå fast, |
| 16 |
| ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort; |
| 17 |
| dit Liv skal overstråle Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen. |
| 18 |
| Tryg skal du være, fordi du har Håb; du ser dig om og går trygt til Hvile, |
| 19 |
| du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle. |
| 20 |
| Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Håb er blot at udånde Sjælen! |
| Gem notater |
https://beblia.bible:81/BibleAudio/danish/job/011.mp3
42
11