|
| 1 |
|
| Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre? |
|
| 2 |
|
| Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber? |
|
| 3 |
|
| Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord? |
|
| 4 |
|
| Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt? |
|
| 5 |
|
| Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn? |
|
| 6 |
|
| Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne? |
|
| 7 |
|
| Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved? |
|
| 8 |
|
| Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer. |
|
| 9 |
|
| Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der. |
|
| 10 |
|
| Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den? |
|
| 11 |
|
| Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen? |
|
| 12 |
|
| Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt. |
|
| 13 |
|
| Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser? |
|
| 14 |
|
| Hvem har åbnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel. |
|
| 15 |
|
| Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten; |
|
| 16 |
|
| de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem; |
|
| 17 |
|
| de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre. |
|
| 18 |
|
| Dens Nysen fremkalder strålende Lys, som Morgenrødens Øjenlåg er dens Øjne. |
|
| 19 |
|
| Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem. |
|
| 20 |
|
| Em står ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel. |
|
| 21 |
|
| Dens Ånde tænder som glødende Kul, Luer står ud af dens Gab. |
|
| 22 |
|
| Styrken bor på dens Hals, og Angsten hopper foran den. |
|
| 23 |
|
| Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke; |
|
| 24 |
|
| fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten. |
|
| 25 |
|
| Når den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling går de af Skræk. |
|
| 26 |
|
| Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevåben, Spyd eller Pil. |
|
| 27 |
|
| Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ; |
|
| 28 |
|
| Buens Søn slår den ikke på Flugt, Slyngens Sten bliver Strå for den, |
|
| 29 |
|
| Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd. |
|
| 30 |
|
| På Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens; |
|
| 31 |
|
| Dybet får den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden; |
|
| 32 |
|
| bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhår. |
|
| 33 |
|
| Dens Lige findes ikke på Jord, den er skabt til ikke at frygte. |
|
| 34 |
|
| Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr. |
|
|
|
|