Dansk Bibel 1871
|
| 1 |
| (Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd; |
| 2 |
| mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig! |
| 3 |
| Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig, |
| 4 |
| og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig? |
| 5 |
| De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt. |
| 6 |
| De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet. |
| 7 |
| Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud! |
| 8 |
| Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog. |
| 9 |
| Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig. |
| 10 |
| Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord. |
| 11 |
| Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig? |
| 12 |
| Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig. |
| 13 |
| Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys. |
| Gem notater |
https://beblia.bible:81/BibleAudio/danish/psalms/056.mp3
150
56