Dansk Bibel 1871
|
| 1 |
| (Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.) Jeg råber, højt til Gud, og han hører mig, |
| 2 |
| jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste; |
| 3 |
| jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Ånd vansmægter. - Sela. |
| 4 |
| Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs. |
| 5 |
| Jeg tænker på fordums dage, ihukommer længst henrundne År; |
| 6 |
| jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Ånd. |
| 7 |
| Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Nåde, |
| 8 |
| er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid, |
| 9 |
| har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? - Sela. |
| 10 |
| Jeg sagde: Det er min Smerte; at den Højestes højre er ikke som før. |
| 11 |
| Jeg kommer HERRENs Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu. |
| 12 |
| Jeg tænker på al din Gerning og grunder over dine Værker. |
| 13 |
| Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud! |
| 14 |
| Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene, |
| 15 |
| udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. - Sela. |
| 16 |
| Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve; |
| 17 |
| Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile for hid og did; |
| 18 |
| din bragende Torden rullede, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv; |
| 19 |
| din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke. |
| 20 |
| Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hånd. |
| Gem notater |
https://beblia.bible:81/BibleAudio/danish/psalms/077.mp3
150
77