|
| 1 |
|
| Se, HERREN gør Jorden tom og øde og vender op og ned på dens Overflade, han spreder dens Beboere; |
|
| 2 |
|
| det går Lægfolk som Præst, Træl som Herre, Trælkvinde som Frue, Køber som Sælger, Långiver som Låntager, Ågerkarl som Skyldner. |
|
| 3 |
|
| Jorden tømmes og plyndres i Bund og Grund, thi HERREN har talet dette Ord. |
|
| 4 |
|
| Jorden blegner og segner, Jorderig sygner og segner, Jordens Højder sygner hen. |
|
| 5 |
|
| Vanhellig blev Jorden under dem, som bor der, thi Lovene krænked de, overtrådte Budet, brød den evige Pagt. |
|
| 6 |
|
| Derfor fortærer Forbandelse Jorden, og bøde må de, som bor der. Derfor svides Jordens Beboere bort, kun få af de dødelige levnes. |
|
| 7 |
|
| Druesaften sørger, Vinranken sygner alle de hjertensglade sukker; |
|
| 8 |
|
| Håndpaukens Klang er endt, de jublendes Larm hørt op, endt er Citrens Klang. |
|
| 9 |
|
| De drikker ej Vin under Sang, besk smager den stærke Drik. |
|
| 10 |
|
| Den øde Stad ligger nedbrudt, stængt er hver Boligs Indgang. |
|
| 11 |
|
| Man jamrer over Vinen på Gaden, bort er al Glæde svundet; landflygtig er Landets Fryd. |
|
| 12 |
|
| I Byen er Øde tilbage, og Porten er hugget i Splinter. |
|
| 13 |
|
| Thi på Jorden midt iblandt Folkene går det, som når Olietræets Frugt slås ned, som ved Efterslæt, når Vinen er høstet: |
|
| 14 |
|
| Disse opløfter Røsten, jubler over HERRENs Storhed, råber fra Vesten: |
|
| 15 |
|
| "Derfor skal I ære HERREN i Østen, på Havets Strande HERRENs, Israels Guds, Navn!" |
|
| 16 |
|
| Fra Jordens Grænse hører vi Lovsange: "Hil den retfærdige!" Men jeg siger: Jeg usle, jeg usle, ve mig, Ransmænd raner, Ransmænd raner Ran, |
|
| 17 |
|
| Gru og Grav og Garn over dig, som bor på Jorden! |
|
| 18 |
|
| Den, der flygter for Gru, skal falde i Grav, og den, der når op af Grav, skal fanges i Garn. Thi Sluserne oventil åbnes, og Jordens Grundvolde vakler. |
|
| 19 |
|
| Jorden smuldrer og smuldrer, Jorden gynger og gynger, Jorden skælver og skælver; |
|
| 20 |
|
| Jorden raver og raver som drukken og svajer som Vogterens Hytte; tungt ligger dens Brøde på den, den segner og rejser sig ikke. |
|
| 21 |
|
| På hin Dag hjemsøger HERREN Himlens Hær i Himlen og Jordens Konger på Jorden. |
|
| 22 |
|
| De slæbes i Fængsel som Fanger, holdes under Lås og Lukke og straffes lang Tid efter. |
|
| 23 |
|
| Månen blues og Solen skæmmes, thi Hærskarers HERRE viser, han er Konge på Zions Bjerg, i Jerusalem; for hans Ældstes Øjne er Herlighed. |
|
|
|
|