Men Herren er dog stadig i byen, det er ikke ham, der gør uret. Hver morgen viser han sin godhed, ved hver solopgang er han til stede. Men de gudløse fortsætter deres gerninger, for de har ikke skam i livet.
Herren siger: „Jeg har udryddet mange folkeslag og ødelagt deres befæstede byer. Jeg har lagt gaderne øde, så ingen længere går på dem. Byerne er nu folketomme, så ingen længere bor i dem.
Jeg tænkte: ‚Jerusalem må da tage ved lære og vise ærefrygt for mig.’ Havde de gjort det, havde de undgået min straf, og byen ville ikke blive ødelagt. Men de fremturede i deres synd, og det blev om muligt endnu værre.”
Endvidere siger Herren: „Derfor må I tålmodigt vente på den dag, hvor jeg rejser mig. Da vil jeg afsige min retfærdige dom og samle alle jordens folk sammen. Da vil jeg udøse min vrede over dem. I min lidenskab vil jeg brænde jorden op.
Da skal I ikke længere skamme jer over al jeres ondskab og oprør mod mig. For jeg vil fjerne alle de stolte iblandt jer, ingen skal hovmode sig på mit hellige bjerg.
Herren har fritaget jer fra straffen og overvundet alle jeres fjender. Nu bor Herren, Israels Konge, midt iblandt jer. Aldrig mere skal I frygte noget ondt.
Herren, jeres Gud, bor midt iblandt jer. Han er jeres mægtige Frelser. Han elsker jer og glæder sig over jer, han fornyer jer med sin kærlighed, han synger af glæde over jer som på højtidsdagene.”
Engang vil jeg straffe jeres undertrykkere. Jeg vil helbrede de haltende og samle dem, der blev adspredt. Jeg vil vende deres vanære til ære og gøre dem berømte over hele jorden.
Til den tid vil jeg samle jer sammen og føre jer hjem igen. Jeg vil skabe respekt om jer og give jer et godt ry blandt jordens folk. I vil få at se, hvordan jeg genopretter jer.”