Moses fortsatte: „Men hvis I omhyggeligt adlyder de befalinger fra Herren, som jeg pålægger jer i dag, vil han gøre jer større og mægtigere end noget andet folk på jorden, og følgende velsignelser vil følge jer:
Han vil åbne for himlens sluser, så landet får regn i rette tid. Han vil velsigne jer i alt, hvad I tager jer for, så I kan låne ud til andre og ikke selv har brug for at låne af nogen.
Hvis I blot vil høre og adlyde de befalinger fra Herren, som jeg pålægger jer i dag, vil Herren give jer fremgang og gøre jer til hoved i stedet for hale.
Hvis I handler ondt og forkaster Herren, vil han sende sin dom over jer i form af ulykke og forvirring, så I oplever problemer i alt, hvad I tager jer for. Det vil gå ned ad bakke for jer, indtil undergangen kommer over jer.
Herren vil ramme jer med smitsomme sygdomme, med feber og betændelse, med brændende hede og svidende tørke, med skimmel og meldug. De her forbandelser vil følge jer livet igennem.
Herren vil give jeres fjender sejr over jer. I går i kamp i samlet flok, men må flygte i alle retninger. Nationerne omkring jer vil ynkes, når de hører om jeres sørgelige skæbne.
En forlovet mand må se sin kæreste blive voldtaget. Én bygger sig et hus, men kommer aldrig til at bo i det. Én planter sig en vingård, men får aldrig plukket dens druer.
Jeres køer vil blive slagtet for øjnene af jer, uden at I får del i kødet. Jeres æsler vil blive drevet bort for aldrig at vende tilbage igen. Jeres får og geder vil blive fjernet af jeres fjender, mens I ser hjælpeløst til.
Jeres sønner og døtre vil blive pågrebet for øjnene af jer og ført bort som slaver. Jeres hjerte vil blive knust af sorg og længsel efter dem, men I kan intet stille op.
Herren vil tage jer og den konge, I har indsat over jer, og føre jer i landflygtighed blandt et folk, hverken I eller jeres forfædre før har kendt. Dér vil I komme til at dyrke fremmede guder af træ og sten.
De folk, I kommer til at bo iblandt, vil chokeres og ynkes over jeres grusomme skæbne. I bliver et spottende mundheld for de folkeslag, Herren spreder jer iblandt.
Alle de her plager vil ramme jer og forfølge jer, indtil I er udryddet. Det skal være en stadig advarsel for jer og jeres efterkommere, hvis I ikke vil adlyde Herren, jeres Gud, og gøre, som han har befalet.
Herren vil da udlevere jer til jeres fjender, så I kommer til at tjene dem som slaver. I vil miste alt og bære åg på nakken. I vil opleve mangel på mad og drikke og tøj, ja, alle de daglige fornødenheder.
Herren vil kalde på et folk i det fjerne, et brutalt og hensynsløst folk, hvis sprog I ikke forstår. De vil angribe jer som ørnen, der slår ned på sit bytte,
Selv den ædleste mand iblandt jer vil blive så desperat, at han spiser nogle af sine egne børn af mangel på mad, ja, han nægter endog at dele med sin bror, sin kone og sine øvrige børn.
Selv den mest velhavende kvinde, så fornem, at hun aldrig behøver at gå på sine ben, vil gøre det samme: Under den frygtelige belejring vil hun blive så desperat, at hun i al hemmelighed spiser sit nyfødte barn og efterbyrden uden at dele med sin mand og sine børn.
vil han sende uhelbredelige sygdomme over jer og jeres børn, ja, han vil ramme jer med de samme plager, han sendte over Egypten, og som I frygtede så stærkt.
for i så fald er Herren lige så opsat på at straffe jer, som han var opsat på at velsigne jer med fremgang og tilvækst. Han viger ikke tilbage for at rykke jer op med rode fra det land, I nu skal over og tage i besiddelse.
Han vil sprede jer blandt alle jordens folk. Dér vil I komme til at dyrke andre folkeslags guder af træ og sten, guder, som hverken I eller jeres forfædre før har kendt.
Da vil Herren sende jer tilbage til Egypten på skibe, en rejse jeg lovede, I aldrig mere skulle gøre, og dér vil I prøve at sælge jer selv som slaver til jeres fjender, men ingen vil være interesseret i at købe jer.”
Alle de her ord hører til den pagt, som Herren bad Moses slutte med israelitterne på Moabs sletter. Det er en tilføjelse til og fornyelse af pagten ved Horebs bjerg.